Nyheder

Artikler

◄ Tilbage

DCK’s Landsstævne 2018

KategoriDCK / Udenlandsstævner
Dato
26 04 2018 00:00 - 00:00

Bededagsferie d. 26 – 29 april 2018 på Bryrup Camping
Hovedgaden 58, 8654 Bryrup

Vær med til at fejre DCK’s 60 års fødselsdag

Dette års landsstævne afholdes på Bryrup camping midt i Jylland. Men dette års landsstævne er ikke bare et normalt landsstævne / Landsgeneralforsamling

Fordi……

DCK blev stiftet d. 30 august 1958 i Odense. Det betyder, at DCK kan fejre 60 års fødselsdag i 2018.
Landstyrelsen har valgt at fejre denne begivenhed på dette års landsstævne, med en reception fredag den 27. om eftermiddagen.

Tæt på campingpladsen i Bryrup – ca. 100 m derfra – ligger “Bryrup Station”, der er udgangspunkt for en af Danmarks flotteste veteran - jernbaner - ”Bryrup – Vrads” banen. Hvis du vælger at tage en tur, så lover vi dig en smuk oplevelse. Jernbanen ligger i en flot natur omgivet af skov og tæt på søerne Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø.

"Danmarks Smukkeste Jernbane". Udtrykket har bestemt sin berettigelse.

Link til mere informationer http://www.veteranbanen.dk/


Menu til festaftenen.

Buffet.
Roastbeef, kamsteg og lammekølle, 2 forskellige slags kartofler med vildtsovs, og flere forskellige salater samt dressing

Dessert.
Islagkage

Natmad.
Lav selv hotdog alt inklusive.

Priser.
Overnatning 3 nætter pr. enhed (2 pers.) 530 kr.
Overnatning 3 nætter enlig 360 kr.
Overnatning 3 nætter inkl. festmiddag (2 pers.) 890 kr.
Overnatning 3 nætter enlig inkl. festmiddag 540 kr.
Overnatning 3 nætter børn fra 12 år / ekstra voksen 90 kr.
Overnatning 3 nætter inkl. festmiddag børn fra 12 år / ekstra voksen: 270 kr. Festmiddag børn 0 – 12 år : 90 kr.
2 overnatninger 2 personer 350 kr.
2 overnatninger 1 person 250 kr.


Strøm afregnes efter forbrug med campingpladsen: 3,75 kr. pr. kW

Stævneindbetaling skal ske til konto: 8123 4581851613 og mærkes med overnatning + festmiddag med tydeligt DCK. Nr.
Sidste indbetaling er d. 19 marts 2018


______________________________________________________________________________
Ved ankomst, skal man tjekke ind ved indkørslen, hvor man får tildelt en plads, udleveret bade-
og strøm kort. Husk ar afregne dit forbrug inden du forlader pladsen senest søndag kl. 15.00.

Placering på pladsen sker i den rækkefølge man ankommer. Hvis du har særlige ønsker om, hvem du skal bo ved siden af, må I således ankomme samtidig. Der kan ikke holdes pladser.

Campingpladsen råder ikke over service. Derfor skal du selv medbringe dette til morgen buffet og til festmiddagen. Husk også vinglas til receptionen.
Til festmiddagen lørdag medbring egne drikkevarer.

Program:
Torsdag d. 26 april
KL. 09.00 Indkørsel hele dagen
Når man er kommet på plads, har man dagen til sin egen disposition.
I har mulighed, for at køre med veteranbanen, køre til Silkeborg eller bare nyde en fridag.

Fredag d. 27 april
KL. 08.00 Forsat indkørsel for dem, som kommer fredag
KL. 10.00 Officiel åbning af Landstævnet ved landsformanden
KL. 16.00 Reception ”DCK 60 års fødselsdag ”

Lørdag d. 28 april
KL. 09.00 Dørene åbnes til morgenbuffet. Husk service
Ingen adgang før man er krydset af..
KL. 10.00 Generalforsamlingen starter
KL. 18.00 Festaften åbnes
KL. 23.00 Natmad serveres / laves selv
KL. 24.00 Festaften slutter

Søndag d. 29 april
KL. 10.30 Afslutning af Landsgeneralforsamling 2018 samt standerstrygning og
Tusind tak for denne gang


OBS!
DCK gør opmærksom på, at DCK ikke kan gøres ansvarlig for skader på materiel eller personer, der måtte opstå i forbindelse med eller i tilknytning til et af klubben planlagt og afviklet arrangement.

Husk! – din tilmelding, der er bindende, er først gældende, når vi har registreret din indbetaling.

 
 

Datoer

  • 26 04 2018 00:00 - 00:00
  • 26 04 2018 00:00