Nyheder

Artikler

◄ Tilbage

EN AFTEN I OPERAEN MED DCK

KategoriKreds Sjælland
Dato
09 12 2017 00:00 - 00:00
Antal vogne21
Pladser tilbage14

Billede fra det Kongelige teater fotograf :
Billede fra det kongelige teater fotograf : Egon Gade

Nogle af deltagerne i til Carmen i Bregenz har ønsket at få arrangeret et stævne til Mozarts Tryllefløjten på Operaen i København. 

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/opera/trylleflojten/ 
Da det er op mod jul hvor folk har travlt afvikler vi det som et mikrostævne lørdag den 9. december 2017.
Mikro fordi stævnet kun består af en aften i operaen hvor logbogen bliver stemplet i pausen under forestillingen.

Eventuel overnatning er altså noget man selv klarer.
Hvis man gerne vil kombinere det med en campingtur i vores smukke hovedstad, så ligger DCU Copenhagen Camp (som de fleste af os kender som Absalon) ret fint til Operaen hvad enten man vil køre med linje 9A lige til døren eller i egen bil.

Men der er selvfølgelig også andre pladser. Ikke mindst vores egen plads i Skamstrup. Ifølge Google Maps tager det 1 time og 4 minutter at køre de 81 km. fra Skamstrup til Operaen. Det er samme tid, som det tager fra DCU Copenhagen Camp med linje 9A.

Kombinerer man oplevelsen med nogle dage i København, så er der jo julemarked både i Tivoli og i Nyhavn, og så alle de andre ting, som København har at byde på.

Prisen pr. billet i kategori D på 3. balkon 1. og 2. række er 479 kroner 958 kroner for to billetter
Hvis du selv køber billetten koster den 540 kroner plus et gebyr på 15 kroner pr. billet i alt 555 kroner.
Ungdomsbilletter for børn og unge under 25 år koster 324 kroner. Det er normalprisen for unge, men man sparer dog gebyret på 15 kroner.

Hvis I ikke kan lide at sidde på første række i højden, så skriv det under bemærkninger ved tilmeldingen. Så forsøger vi at anbringe jer på 2. række.
Tryllefløjten starter klokken 20.00.

Men vi har også reserveret plads til en speciel rundvisning om Tryllefløjten kl. 18.45
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/rundvisninger/trylleflojten/
De koster 80 kroner stykket.

Det er ikke en almindelig rundvisning af bygningerne på Holmen. Det er en temarundvisning som koncentrerer sig om aftenens forestilling. Altså arbejdet forud for opførelsen og en introduktion til Tryllefløjten. Man får set scenen forfra og bagfra med dekorationerne til 1. akt.

Hvis man ønsker en rundvisning af mere normal karakter, kan man selv købe den på Det Kongelige Teaters hjemmeside for 120 kroner plus 15 kroner. Den 9. december er der faktisk to af den slags rundvisninger henholdsvis kl. 12.00 og kl. 17.00. Hvis man ønsker en af de to rundvisninger 9. december så skriv det i bemærkninger ved tilmeldingen, så forsøger vi at skaffe dem til 100 kroner stykket. Men i modsætning til forestillingen og temarundvisningen er der ikke reserveret nogle på forhånd. Så vi må tage forbehold for udsolgt.

Hvis nogle ønsker andre billetter i en billigere eller dyrere kategori, så skriv i bemærkningerne hvilken kategori I ønsker billetter til. Vi køber så billetter i den ønskede kategori om muligt. Men kun kategori. I får så den/de pladser som teatret vurderer er bedst. Prisen vil altid være bedre end den I finder på Det Kongelige Teaters hjemmeside

Ved tilmelding er antallet af deltagere lig med det antal voksenbilletter I ønsker. Hvis I ønsker ungdomsbilletter og temarundvisninger eller almindelig rundvisning, så skrives det under bemærkninger.
Som til alle stævner er tilmeldingen først gyldig når beløbet er indbetalt. Det I betaler for med det samme er voksenbilletter, eventuelle ungdomsbilletter og temarundvisning. Hvis I ønsker billetter i en anden priskategori, så betales den almindelige billetpris. Lykkes det af få de ønskede billetter, får I enten penge refunderet eller fremsendt en ekstra regning. Almindelige rundture kl. 12.00 eller 17.00 betales ikke ved tilmeldingen, men opkræves særskilt.

To billetter koster som sagt 958 kroner. To billetter og to temarundvisninger koster 1118 kr.
Vi har 42 billetter og de sælges efter først til mølle princippet.

Tilmelding og betaling skal være sket senest fredag den 29. september.
Penge indsættes på reg. nr. 2267 konto nr. 3493 192 069.
Indbetalingen mærkes med DCK nummer og Tryllefløjten

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Martin Serup på telefon 23 61 17 78 eller e-mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

2115
Mette Mølgaard
Martin Serup


 

OBS!
DCK gør opmærksom på, at DCK ikke kan gøres ansvarlig for skader på materiel eller personer, der måtte opstå i forbindelse med eller i tilknytning til et af klubben planlagt og afviklet arrangement.

Husk! – din tilmelding, der er bindende, er først gældende, når vi har registreret din indbetaling.

 
 

Datoer

  • 09 12 2017 00:00 - 00:00
  • 09 12 2017 00:00