Nyheder

Artikler

◄ Tilbage

O-løb

KategoriKreds Sjælland
Sidste dato 17 09 2017 00:00
Sted 4440 Skamstrup, Danmark

Orienteringsløb på Sjælland

I weekenden den 15. til 17. september kører vi orienteringsløb fra vores campingplads i Skamstrup. Så her kommer alletiders mulighed for, at vise jeres evner, til at finde vej. Vi har lagt en rute, som går igennem smukke landskaber, og med forskellige slags opgaver, som skal løses ude på ruten.

Vi skal bo på Skamstrup camping, så starten vil ske herfra. Vi kører denne gang uden campingvogn, så det giver mulighed for, at have gæster med, som ikke selv har campingvogn. Når starten bliver skudt i gang lørdag formiddag, vil deltagerne blive sendt afsted med 5 minutters interval. Vi samles til frokost, når halvdelen af ruten er gennemkørt. Der er ikke mulighed for at købe forplejning på frokost stedet, så alt skal med hjemmefra. Hver deltagende bil vil få udleveret en rutebog, som angiver den rute der skal gennemkøres. Der vil være rutebøger med 3 forskellige sværhedsgrader. Alle vil få disse 3 udleveret i en plomberet udgave.

Kongen:

Denne sværhedsgrad er beskrevet på en måde, hvor man skal have styr på, hvilken afstand man har tilbagelagt siden sidste punkt, eller man skal køre frem til et nærmere beskrevet punkt. Til denne sværhedsgrad vil det være en fordel at have en god triptæller. Der er flere rigtig gode triptællere som kan hentes ned til smartphones. Men ruten kan godt køres på bilens standard triptæller, her skal man så lige have en fornemmelse for, hvornår man har kørt f.eks. 1150 meter. Yderligere skal der bruges en kort lineal på 10 - 15 cm. Det vil være en fordel at have styr på kompasretninger. Til denne sværhedsgrad får man ikke udleveret kortmateriale.

Dronningen:

Til denne sværhedsgrad får man udleveret kortmateriale og en kørevejledning, hvor der skal køres efter stedangivelser på kortet.

Knægten:

Til denne sværhedsgrad får man udleveret en liste med gps-koordinater som skal indtastes i egen gps, så er det bare derud af.

Alle deltagende biler skal bruge et kamera. Telefonens kamera kan fint benyttes.

Alle biler får udleveret de tre forskellige rutebøger, så man kan starte på ”Kongen” og hvis den føles for svær, kan man fortsætte med ”Dronningen” og eventuelt slutte af med ”Knægten”. Det vigtigste er at vi hygger os og får en god dag.


Vejledende program:

Fredag:
19.00 Standerhejsning
19.15 Fælles hygge i klubhuset.
20.00 Vejledning til hvordan rutebogen skal læses. (Klubhuset)

Lørdag:
09.15 Mindst én deltager fra hver bil møder til startbriefing.
09.30 Første bil bliver sendt afsted. ( Dette tidspunkt vil blive tilpasset, når vi ved hvor mange biler der deltager )
18.00 Fællesgrillen er varm til eget medbragt mad.
19.30 Præmieoverrækkelse

Søndag:
11.00 Standerstrygning.

Stævnegebyret for denne udfordrende weekend er kr. 75,00 pr. deltagende bil.
Stævnegebyret skal indbetales på: Reg.nr.:2267 Kontonr.:6273 849 716

Hvis I ønsker at tilmelde gæster, skal i kontakte Henriette Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller 40965989 / 48711024

Bindende tilmelding senest den 8. September.

Undgå at komme på venteliste, tilmeld jer med det samme :-)

Stævneansvarlige:
DCK 2153 Heidi og Flemming, 21 91 29 64 (svarer gerne på spørgsmål i forbindelse med stævnet)
DCK 3006 Anette og Niels
DCK 2011 Lisbeth og Jesper


OBS!
DCK gør opmærksom på, at DCK ikke kan gøres ansvarlig for skader på materiel eller personer, der måtte opstå i forbindelse med eller i tilknytning til et af klubben planlagt og afviklet arrangement.

Husk! – din tilmelding, der er bindende, er først gældende, når vi har registreret din indbetaling.

 
 

Datoer

  • fra 15 09 2017 00:00 til 17 09 2017 00:00
  • 15 09 2017 00:00