Tyskland gør vinterdæk lovpligtige
Det er fremover ulovligt at køre uden
vinterdæk i Tyskland, hvis der er sne
eller sjap på vejene.
Danskere, der vil et smut over grænsen til Tyskland
for at handle ind til årets julefrokost, skal fremover
være opmærksomme på en ny tysk lov.
Nu er det nemlig lovpligtigt
at køre med vinterdæk, hvis der er sne eller is på de
tyske veje, skriver Flensborg Avis.
Vores råd generelt til danske bilister er at bruge
vinterdæk, når der er sne og is på vejene, siger Søren
Rasmussen, som er bilteknisk redaktør på Forenede Danske
Motorejeres medlemsblad, Motor.
- Med den tyske lovændring kan vi kun gentage, at
hvis danske bilister skal på vinterferie og køre gennem
Tyskland, skal de altid have vinterdæk på. Det gælder
også, hvis de blot skal over grænsen for at købe ind.
Tidligere skulle biler blot være udstyret med dæk,
der var velegnede til vejr- og vejforhold, men det
lavede det tyske andetkammer, Forbundsrådet, om på
fredag.
Vælger man alligevel at tage en køretur i det tyske
vintervejr med sommerdæk på bilen, koster det en bøde på
600 kroner - en fordobling af den bøde, der tidligere
blev givet for at køre med dæk, der ikke var egnet til
vejret.
Kilde B.T.
Se hele artiklen her
|